SELSKABSMEDDELELSE NR. 08-2023

Source: GlobeNewswire
SELSKABSMEDDELELSE NR. 08-2023


NASDAQ Copenhagen A/S

        

                                                                                                                                                                                  

           

SELSKABSMEDDELELSE NR. 08-2023                           

Forventet tidsmæssigt forløb af eventuel likvidation og opdatering af estimat for mulig nettoudlodning til SBS' aktionærer

I forlængelse af selskabets indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling den 8. december 2023, og forudsat at generalforsamlingen vedtager at lade selskabet træde i solvent likvidation, forventes likvidationen at være tilendebragt i 2. halvår 2024.

I selskabsmeddelelse 6/2023 var den mulige afsluttende nettoudlodning angivet i niveauet DKK 13,1 pr. aktie baseret på de forventede driftsomkostninger for resten af året, men ikke indregnet eventuelle driftsomkostninger efter 2023 eller i øvrigt likvidationsomkostninger ved nedlukning af SBS.

Baseret på en forventet afslutning af likvidationen af SBS i 2. halvår 2024, og efter indregning af forventede omkostninger til drift af SBS i 2024 og gennemførelse af likvidationen, forventes den endelige mulige nettoudlodning til selskabets aktionærer ved afslutning af likvidationen nu at være op til kr. 12,8 pr. aktie.

Den forventede endelige mulige nettoudlodning er et skøn baseret på en estimeret tidsplan for likvidationen og forventede omkostninger forbundet hermed, hvorfor den endelige mulige nettoudlodning pr. aktie ved afslutning af likvidationen kan afvige herfra, hvis forudsætningerne herfor måtte ændre sig.

Svendborg, den 16. november 2023

________________________________                
Peter Eriksen Jensen
Bestyrelsesformand

Vedhæftet fil