Koncernomsætningen udgjorde 633,1 mio.kr. i 1. halvår 2024 mod 530,4 mio.kr. i samme periode sidste år.
Koncernens eksterne omkostninger, personaleomkostninger samt af- og nedskrivninger udgjorde samlet 603,5 mio.kr. i 1. halvår 2024, hvilket er en stigning på 61,2 mio.kr. sammenholdt med samme periode sidste år.
Udviklingen i omsætningen, omkostningerne og af- og nedskrivningerne i forhold til samme periode sidste år kan primært henføres til flere solgte boligdøgn i Lalandia kombineret med en højere boligdøgnspris, samt F. C. Københavns 1/8-finale i UEFA Champions League i Parken og fem koncerter i juni sammenholdt med en koncert samme periode sidste år.
Resultat af transferaktiviteter udgjorde -21,8 mio.kr. mod +61,9 mio.kr. i samme periode sidste år.
Resultat før skat udgjorde 38,8 mio.kr. i 1. halvår 2024 mod 26,2 mio.kr. i samme periode sidste år. Periodens samlede resultat udgjorde 30,3 mio.kr. mod 20,5 mio.kr. i samme periode sidste år. Udviklingen kan bl.a. henføres til den negative udvikling i transferaktivitet og den positive effekt af omlægning af hovedparten af koncernens realkreditlån i forhold til samme periode sidste år.
PARKEN Sport & Entertainment A/S fastholder de udmeldte forventninger for 2024. For koncernen forventes en omsætning på 1.400 til 1.500 mio.kr. og et resultat før skat på 250 til 300 mio.kr.
Vedhæftet fil