Overtagelse af Ovizio Imaging Systems SA

Source: GlobeNewswire
Overtagelse af Ovizio Imaging Systems SA

MEDDELELSE NR. 280

16. oktober 2024


Overtagelse af Ovizio Imaging Systems SA

På basis af den nu gennemførte due diligence har ChemoMetec i dag afgivet bindende købstilbud på køb af 100% af kapitalandelene i den belgiske virksomhed Ovizio Imaging Systems SA (’Ovizio’).

Købsprisen udgør EUR 2.830.000.

Tilbuddet er allerede accepteret af kapitalejere, der ejer mere end 2/3 af Ovizio, og der er iværksat en proces med henblik på at indhente accept fra de resterende kapitalejere, som er juridisk forpligtede hertil.

Closing forventes at finde sted inden for den kommende uge, og den faktiske overtagelsesdag vil være sammenfaldende hermed.

ChemoMetec vil efter overtagelsen straks igangsætte arbejdet med at videreudvikle Ovizio.

Købet af Ovizio forventes ikke særskilt at påvirke de udmeldte forventninger.


Yderligere oplysninger

Martin Helbo Behrens, CEO
Telefon: (+45) 48 13 10 20

Kim Nicolajsen, CFO
Telefon (+45) 48 13 10 20


Om Ovizio

Ovizio har udviklet en holografisk baseret celletæller, der primært anvendes inden for bioprocessing og celle- og genterapi. Ovizios produkt er direkte koblet til kundernes bioreaktorer via et engangsprodukt, som leveres sterilt og med en høj renhedsgrad. Med celletælleren kan celler kontinuerligt trækkes ud fra bioreaktoren og blive analyseret for derefter at blive returneret til bioreaktoren. Ovizio har en række anerkendte kunder inden for farma- og biotekindustrien og opnåede i 2023 en omsætning på 1,4 mio. euro, hvoraf en betydelig del kommer fra salg af forbrugsvarer og serviceaftaler.

Om ChemoMetec A/S

ChemoMetec udvikler, producerer og markedsfører instrumenter til celletælling og en lang række andre målinger.
ChemoMetecs instrumenter markedsføres globalt inden for blandt andet farma, biotek og landbrug. ChemoMetec har nogle af verdens førende medicinalvirksomheder blandt sine kunder.

ChemoMetec blev etableret i 1997 og er børsnoteret på Nasdaq Copenhagen. Se også www.chemometec.com