Pressemeddelelse - Brødrene A & O Johansen A/S køber Stockholm-baserede "Svenska VA-Grossisten AB"
Source: GlobeNewswireAlbertslund, den 24. april 2024
Brødrene A & O Johansen A/S køber Stockholm-baserede ”Svenska VA-Grossisten AB”
Brødrene A & O Johansen A/S har indgået en købsaftale med den Stockholm-baserede virksomhed "Svenska VA-Grossisten AB", hvilket markerer et betydeligt fremskridt i AO Sveriges geografiske udvidelse. Med denne erhvervelse opnår AO en vigtig position i Stockholm-området og styrker dermed sin evne til at betjene de landsdækkende kunder i Sverige.
"Svenska VA-Grossisten AB", der har base i Vallentuna nord for Stockholm, blev etableret i slutningen af 2022. I sit første regnskabsår opnåede virksomheden en omsætning på 87 millioner svenske kroner (svarende til 57 millioner danske kroner) og et EBITDA på 14 millioner svenske kroner (svarende til 9 millioner danske kroner).
Administrerende direktør Niels A. Johansen siger:
"Med opkøbet af Svenska VA-Grossisten får vi ikke kun et nyt team og en ny lokation til vores svenske forretning, vi får også et fodfæste i hovedstadsområdet i Sverige. I dag er AO Sverige markedsleder inden for vand og afløb i det sydlige og vestlige område af Sverige. Ved at udvide vores forretning i Sverige sigter vi ikke kun mod at betjene kunderne i Stockholm, men også mod at kunne betjene landsdækkende kunder i Sverige."
Opkøbet forventes afsluttet i løbet af andet kvartal 2024.
Med venlig hilsen
BRØDRENE A & O JOHANSEN A/S
Niels A. Johansen
Adm. direktør
Vedhæftet fil