Company Announcements

Delårsrapport 2024 – Fortsat eksekvering på strategi

Source: GlobeNewswire
Delårsrapport 2024 – Fortsat eksekvering på strategi

Finansielle resultater og business update:

Selskabet har opnået følgende resultat for 1. halvår 2024:

  • EBIT er realiseret med DKK 1,7 mio. Heri indgår under øvrige indtægter og udgifter bidrag fra de strategiske partnerskaber med en udgift på DKK 0,2 mio. samt indtægt på DKK 3,4 mio. fra afslutning af tvist med Zevra.
  • Egenkapital ultimo juni 2024 udgør DKK 16.1 mio.

Selskabet afsluttede i første halvår retssagen i USA, og har ligeledes afsluttet alle forhold med Zevra, som var køber af den tidligere aktivitet. Selskabet er herefter ikke part i nogle retssager eller tvister.

Selskabet er fortsat i proces i forhold til de sidste dele af likvidationerne af datterselskaberne i Schweiz og USA. Der er ingen aktivitet i de to datterselskaber, men der er lange sagsbehandlingstider fra de respektive myndigheder. Det er forventningen, at begge datterselskaber er likvideret inden udgangen af 2024.

Strategisk partnerskab:

Som led i selskabets strategi indgik selskabet sit første strategiske partnerskab via erhvervelsen af 10% ejerskab af det børsnoterede svenske selskab Combigene AB, som forsker og udvikler indenfor genterapi. Selskabet er fortsat på udkig efter nye investeringer for at øge værdien for sine aktionærer.


Identitetsændring:

Selskabet meddelte i selskabsmeddelelse 13/2024 at man pt. er i proces med at gennemføre et identitetsskifte med Nasdaq i forbindelse med at selskabet ønsker at gøre sin formålsparagraf bredere.  

Et identitetsskifte vil bl.a. inkludere en ny og bredere formålsparagraf, og et navneskifte som er mere retvisende for selskabets fremadrettede fokusområder.

En vedtagelse af den påtænkte formålsændring vil medføre, at selskabet fortsat vil kunne indgå i strategiske partnerskaber med biotekvirksomheder, som det er nu, men derudover også være i stand til at rejse kapital, investere, finansiere og/ eller indgå partnerskaber med industri-, kommercielle-, ejendoms- eller formueforvaltningsselskaber.

Ovenstående forhold vil umiddelbart herefter blive foreslået i en særskilt meddelelse via en ekstraordinær generalforsamling såfremt at Nasdaq godkender den foreslåede identitetsændring.

Kapitalstruktur:

Selskabet ønsker fortsat fremadrettet at foretage løbende kapitaludvidelser via rettede emissioner for at løfte selskabets kapitalberedskab som vil kunne muliggøre investeringer. Selskabet planlægger aktuelt at lave en kapitalforhøjelse umiddelbart efter tilbagemeldingen fra Nasdaq for at understøtte den nye strategi. Alle  aktionærer er velkomne til at henvende sig til selskabet såfremt man ønsker at deltage i den foranstående samt fremadrettede kapitaludvidelser som selskabet vil foretage.

Guidance for 2024:

Selskabet fastholder sin opdaterede guidance for regnskabsåret, som blev meddelt i selskabsmeddelelse 12/2024. I 2024 forventes et samlet driftsresultat på DKK – 1 til +1 mio.


Med venlig hilsen

Orphazyme A/S

Bestyrelsen


For yderligere information, kontakt:

Michael Hove, Bestyrelsesformand +45 28126609

Vedhæftede filer